Velkommen til Københavns musisk kreative folkeskole på Amager
Sønderbro Skole er en almindelig folkeskole - bare med musisk fortegn. Vi har fået råd til at udvide undervisningen i det musisk kreative, og lov til at arbejde mere fleksibelt med skemaet. Eleverne får bedre tid til at udforske fagene og deres anvendelse og opleve det musiske som en integreret del af hverdagen.
1. -4. klasse
Har nu 4 sammenhængende krea-timer, hvor vi skifter mellem billedkunst og musik efter hvert kvartal. som noget nyt deltager klassens dansklærer i disse timer, og undervejs arrangerer de to lærere 2-3 dages forløb, hvor eleverne helt kan koncentrere sig om at skabe et færdigt produkt, som kan vises for andre elever på skolen og/eller forældrene
5. klasse
De kreative timer består også her af billedkunst, musik og Håndværk og design. Ligesom i de små klasser lægger vi fordybelsesforløb ind undervejs, hvor de kan arbejde med et projekt i længere tid.
6. klasse
Billedkunst er blevet gjort obligatorisk i 6. kl., hvor eleverne får to sammenhængende timer med billedkunst halvdelen af året, og siden to sammenhængende musiktimer i den anden halvdel.
7. klasse
Skolen udbyder tre kreative forløb, som også forbereder eleverne på en tværfaglig obligatorisk projektopgave i 9. kl. Vi satser på et samarbejde med IT-området bl.a. om kurser i billedbehandling, lydredigering, power point præsentation el. lign.
8.-9. klasse
Her dukker de kreative fag op som hold, man kan vælge sig ind på. Skolen laver hvert år et katalog over de aktuelle tilbud.
Klik herunder for at afspille skolens egen sang: "Hvem vi er"
Adobe Flash Player not installed or older than 9.0.115!